Udeliv på Fuglerupgaard

 

Børn og natur

Naturen er et fantastisk være- og lærested. Barnets viden om verden indsamles gennem sanserne, ved at se, røre, føle, smage, lugte og ved at bruge kroppen.

 

Gennem aktivitet og sansning skaber barnet et indre billede af, hvordan verden ser ud; et verdensbillede. Igennem dette verdensbillede ser man sig selv og opnår en forståelse for, hvem man selv er som person. Dette verdensbillede er i evig forandring i takt med, at barnet gennemgår forskellige stadier af sit liv. Verdensbilledet, eller det indre univers, som de selv konstruerer og erobrer, er et udslag af deres individuelle muligheder for aktivitet og sansning og er ikke noget, de har fået foræret af voksne. Børn er ikke passive modtagere af viden og forståelse. De er erobrere, og deres sansning og aktivitet er udgangspunktet i deres udvikling.

 

Vi vil gennem naturen rette fokus på børnenes nysgerrighed og oplevelsestrang, og gennem børnenes spørgsmål, være med til at skabe så frie rammer som muligt, for at deres indre univers kan blive rigt og fyldestgørende. Vi ønsker ikke at påfylde dem en fastlagt viden, men skabe rammer, så de via oplevelserne i naturen kan skabe sig deres egen. Det er barnets egne sanser, som sætter det i forbindelse med dets omverden. Vi kan ikke give det disse indtryk, men skabe de bedst mulige rammer for, at barnet kan udvikle sig aktivt og sansende.

 

Vi ønsker:

  • Børn skal have mulighed for, at opleve glæden ved at være i naturen og at udvikle respekt for natur og miljø.
  • Børn skal have mulighed for, at erfare naturen med alle sanser og opleve den, som et rum for leg og fantasi og som rum for både vilde og stille aktiviteter.
  • Børn skal have mulighed for, at få mange og forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener, samt for at opleve naturen som et rum til at udforske verden.

 

Hvad er det så vi gør i vores børnehave, hvordan bruger vi naturen og hvordan lærer børnene i praksis?

 

Vores grund er 5000 kvadratmeter, den er fyldt med gamle frugttræer, bærbuske, køkkenhave, krat og buske og diverse bede, som vi selv laver, alt efter hvilke behov vi har.

 

Vi planter alt hvad hjertet kan begære, ser det gro, hjælpes ad, får beskidte fingre mens vi graver jorden op, sår frøene og glæder os. Vi vender tilbage løbende, følger planternes udvikling og undres. Vi glædes ved synet af nye blomster, planter, dufter til dem, forundres over deres mangfoldighed og smager måske ligefrem på dem, bare for at prøve.

 

Vi bruger vores afgrøder. Vi venter i spænding på, at de første jordbær, ærter, bær eller grøntsager bliver modne. Vi smager måske bærrene allerede inden de er blevet helt modne, det kan være svært at vente og vi skal måske bare lige prøve. Børnene er med i alle processerne, de graver køkkenhaven igennem inden vi kan så, de passer og plejer, ja de luer i vores mange bede og de venter i spænding på, at vi kan bruge grønsagerne, rodfrugterne, frugterne, bærrene og de mange forskellige krydderurter til vores madlavning, som for det meste foregår på bål eller i vores stenovn.

 

Når man kigger udover Lynge, opleves dyrelivet ikke umiddelbart som rigt, men dykker man lidt ned, ned i jorden, spejder man op i træerne eller ud over markerne, er billedet et ganske andet. Også i Lynge findes utrolig mange forskellige dyr, man skal bare kigge ordentligt efter, og når nysgerrighed er en så veludviklet og naturlig del, af ens personlighed som det er tilfældet med Lyngebørnene, finder man det hele, og undres. Hvad er dette for et dyr, hvilket navn skal det have, hvad ligner det?

 

Dyr bliver samlet i spande, nogle gange med vennerne, andre gange med voksne. Der bliver samlet i grupper, eller enkeltvis. Man samles og skilles ad, i et væk. Samles for at vise, tale om, måske lige for at proklamerer, at man altså har fundet den største regnorm nogensinde, eller for lige at se, hvilke undere andre har fundet. Skilles ad, for lige at se, om man ikke kan finde noget helt fantastisk. Sten bliver vendt, huller bliver gravet eller plader/dæk skubbet til side.

 

Og vi har dyr i alle størrelser i Lynge, dyr der lever frit i naturen, hjortene på markerne, musene, der indimellem tror de skal bo inde i huset, de mange forskellige fugle og dyr, som lever sammen med os. Børnene skal lære at behandle dyr med respekt og omsorg, måske lærer vi mere om os selv, og vores sociale omgang, hvis vi bruger det rigtigt.

 

Lynge har alt hvad hjertet kan begære, man skal bare kigge godt nok efter. Vi har legesager i haven, hvilket også bliver brugt, vi har spande, som vi slet ikke kunne undvære. Men på forunderlig vis forvandler naturens materialer sig i børnenes hænder; en pind er ikke kun en pind! Pludselig er det en flyvemaskine, så et det et gevær, så igen noget helt tredje. Kun fantasien sætter grænser, hvilket gør verden og Lynge til et stort, rigt og spændende sted, og når man kigger ud over børnene i leg, slår det en, at det centrale i børnenes leg i børnehaven ikke er materialerne, men samværet og de muligheder som dette udleder. I Lynge er legetøj ikke en nødvendighed for den gode leg, det er gode venner, vores mange muligheder, børnenes egen nysgerrighed og fantasi og nærværende og indlevende voksne, der kan inspirere og motivere til fælles oplevelser og lege i vores natur.

 

Og så vil vi have lov til at blive så våde og beskidte, at regnbukserne kan stå selv – og det kan de tit i vores børnehave!